Solceller kan reducere virksomheders energiomkostninger, men økonomien afhænger af mere end antallet af paneler på taget. Elforbruget, finansieringen og vilkårene for salg af overskudsstrøm har stor betydning for regnestykket. Valget handler derfor ikke blot om at få solceller eller lade være. Det handler også om anlæggets størrelse, ejerskabet og virksomhedens muligheder for at bruge strømmen, når den bliver produceret.

Solceller til virksomheder skal passe til forbrugets rytme

Begynd med virksomhedens forbrugsdata frem for tagets størrelse. Det samlede årsforbrug fortæller, hvor meget strøm virksomheden køber, men ikke hvornår den bruger den. Tidspunktet har stor betydning, fordi solceller producerer i dagtimerne og normalt mest i sommerhalvåret. Hent derfor måledata med så korte tidsintervaller som muligt, gerne for mindst et helt år.

Sammenlign derefter et mindre anlæg, hvor virksomheden bruger en stor del af produktionen direkte, med et større anlæg, som også sender strøm ud på nettet. Det mindre anlæg kan give en højere værdi pr. produceret kilowatt-time, mens det større kan levere mere strøm samlet. Disse forhold er ikke i sig selv nok til at afgøre, hvilken investering der er økonomisk fordelagtig.

Et bageri kan for eksempel have ovnene kørende før solopgang, mens opvask, køling og pakning fortsætter efter åbningstid. Årsforbruget kan umiddelbart få solceller til at se oplagte ud, men det er især forbruget efter solopgang, der kan dækkes direkte. Den forskel skal indgå, når anlæggets størrelse fastlægges.

Mindre anlæg eller mere af tagets kapacitet

Når forbrugsprofilen er klar, kan du sammenligne konkrete anlægsstørrelser. Bed eksempelvis om beregninger for to eller tre størrelser med samme forudsætninger for elpriser, levetid og finansiering. Ellers risikerer du at holde et forsigtigt overslag op mod et optimistisk salgsscenarie. Se både på investeringen, den forventede produktion og den andel af strømmen, virksomheden selv kan bruge, når den produceres.

Et tænkt regneeksempel viser forskellen. Et anlæg producerer 100.000 kWh årligt, hvoraf virksomheden bruger 70.000 kWh direkte. De resterende 30.000 kWh sælges. Sættes værdien af egetforbruget til 1,20 kr. pr. kWh og salgsindtægten til 0,40 kr. pr. kWh, bliver den beregnede årlige værdi 96.000 kr. før driftsudgifter og finansiering. Tallene er alene forudsætninger for eksemplet, ikke en prisprognose.

Et større anlæg skal vurderes ud fra værdien af den ekstra produktion. Hvis hovedparten af strømmen fra udvidelsen sælges til nettet, skal den ikke tillægges samme værdi som den strøm, der erstatter virksomhedens indkøb.

Øst og vest eller paneler vendt mod syd

Panelernes placering påvirker både produktionens størrelse og dens fordeling over dagen. Et sydvendt anlæg kan give en koncentreret produktion omkring middag. Paneler mod øst og vest kan fordele produktionen over flere timer, men resultatet afhænger blandt andet af hældning, skygger og den konkrete tagflade. Bed om beregninger for ejendommen frem for at basere valget på generelle udsagn om en bestemt orientering.

Sammenlign løsningerne ud fra strømmens værdi, ikke kun årets samlede antal kilowatt-timer. En løsning med lidt lavere årsproduktion kan være økonomisk interessant, hvis virksomheden bruger en større del af strømmen direkte. Omvendt kan en højere produktion opveje en lavere andel af egetforbrug, afhængigt af anlægsprisen og afregningsvilkårene.

Tagets praktiske forhold sætter også rammerne. Bæreevne, adgangsveje, brandforhold og afstand til installationer skal afklares. Skal tagbelægningen snart udskiftes, bør du sammenligne prisen på at udføre tagarbejdet samtidig med installationen med udgiften til senere at tage panelerne ned og montere dem igen. Den post hører med i investeringsbudgettet.

Eget køb eller en aftale med en ekstern ejer

Ved direkte køb betaler virksomheden for anlægget og får værdien af produktionen. Til gengæld står den også for finansiering, vedligeholdelse og uforudsete udgifter. Løsningen kan passe til en virksomhed, der ejer bygningen, har kapital til rådighed og forventer at blive på adressen i mange år. Kapitalen kunne dog også bruges andre steder i virksomheden, og den alternative anvendelse bør indgå i vurderingen.

En anden mulighed er en aftale, hvor en ekstern part ejer anlægget, og virksomheden køber den producerede strøm på aftalte vilkår. Det kan mindske behovet for en stor startbetaling. Til gengæld får kontraktens løbetid, prisregulering og fordeling af driftsansvar afgørende betydning for økonomien. En lav startpris siger ikke meget, før resten af vilkårene er gennemgået. Tagets restlevetid bør også indgå i aftalen, når en ekstern ejer installerer solceller til erhverv.

Sammenlign betalingerne over samme periode, og undersøg, hvad der sker ved flytning, ejendomssalg eller ophør af lejemål. Få også afklaret, hvem der betaler for demontering og retablering. Lejer virksomheden lokalerne, skal udlejers rettigheder og accept være på plads, før aftalen bliver bindende.

Direkte forbrug eller batteri til senere brug

Et batteri kan gemme en del af produktionen til senere, men kræver en ekstra investering og medfører energitab ved opladning og afladning. Få derfor først beregnet økonomien i et solcelleanlæg uden batteri. Brug den løsning som udgangspunkt for at vurdere, hvad batteriet konkret bidrager med. En højere andel af egetforbrug er ikke i sig selv dokumentation for en bedre økonomi.

Sammenlign batteriets samlede omkostninger med værdien af den strøm, det forventes at flytte til andre tidspunkter. Beregningen bør omfatte anvendelig kapacitet, effekt, virkningsgrad, forventet kapacitetsfald og garantibetingelser. Bygger regnestykket også på indtægter fra andre ydelser, skal vilkårene og usikkerhederne fremgå særskilt. Den samme kapacitet kan ikke uden videre reserveres til flere formål på samme tidspunkt.

Undersøg også mulighederne uden ekstra lagring. Kan noget af det eksisterende elforbrug flyttes inden for de rammer, driften tillader? Det kræver styring og klare grænser, men kan koste mindre end et batteri. Produktionskrav, leveringsfrister og hensynet til udstyrets drift skal fortsat afgøre, hvor meget fleksibilitet der reelt er.

Tilbagebetalingstid eller økonomi over hele levetiden

Den simple tilbagebetalingstid beregnes ved at dividere investeringen med den forventede årlige nettobesparelse. Et tænkt anlæg til 600.000 kr. med en årlig nettobesparelse på 75.000 kr. giver otte års simpel tilbagebetalingstid. Beregningen kan bruges til en første vurdering, men tager blandt andet ikke højde for finansiering, ændrede elpriser og betalingernes placering i tiden.

Supplér derfor med en beregning af nutidsværdien over en fælles tidshorisont. Medtag service, forsikring, eventuelle komponentudskiftninger og et realistisk skøn over produktionens udvikling. Brug samme kalkulationsrente, når du sammenligner tilbud. Ellers kan forskelle i beregningsmetoden komme til at ligne forskelle i anlæggenes kvalitet eller økonomiske værdi.

Bed også om følsomhedsberegninger med lavere elpriser, mindre egetforbrug og højere anlægsudgifter. Se særskilt på likviditeten, hvis investeringen lånefinansieres. Et projekt kan have en positiv beregnet værdi over levetiden og samtidig belaste virksomhedens kasse i de første år, hvor afdrag og renter skal betales.

Den lave tilbudspris eller den komplette leverance

To tilbud på samme nominelle anlægsstørrelse kan dække meget forskellige leverancer. Det ene kan inkludere stillads, kabelføring, overvågning og dokumentation, mens det andet tager forbehold for flere af disse poster. Sammenlign derfor de samlede udgifter frem til et tilsluttet og driftsklart anlæg. Prisen pr. installeret kilowatt kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag.

Få præciseret, hvem der håndterer dialogen om nettilslutning, og hvilke udgifter der endnu ikke er afklaret. Eventuelle begrænsninger på levering af strøm til nettet og krav til tilslutningen kan påvirke både projektprisen og indtægterne. Kontrollér også, at besparelsen kun beregnes ud fra de dele af elregningen, som egenproduktionen faktisk reducerer. Faste betalinger forsvinder ikke automatisk, fordi virksomheden køber færre kilowatt-timer.

Sammenlign garantiernes indhold frem for blot antallet af år. Undersøg forskellen mellem produktgaranti, ydelsesgaranti og garanti på installationsarbejdet. Spørg, hvem der betaler fejlsøgning, transport og arbejdstimer ved en dækket fejl. Aftal desuden, hvilken dokumentation og hvilke adgangsrettigheder til overvågningen virksomheden får ved afleveringen.

Installation nu eller efter konkrete ændringer i driften

Tidspunktet for investeringen bør tage højde for de ændringer, virksomheden allerede har besluttet. Nye maskiner, længere åbningstid eller udvidet produktion kan ændre forbrugsprofilen. Sammenlign derfor et anlæg dimensioneret efter det nuværende forbrug med en løsning, der bygger på dokumenterede planer. Løse forventninger om vækst bør ikke regnes som sikkert fremtidigt elforbrug.

Er en udvidelse usikker, kan du undersøge mulighederne for at forberede installationen til flere paneler senere. Det kræver en konkret vurdering af blandt andet invertere, kabler, plads og tilslutningsforhold. Forberedelsen har også en pris, som skal holdes op mod omkostningen ved en senere ændring. Ekstra kapacitet bør have et tydeligt formål, før virksomheden betaler for den.

Inden anlægget sættes i drift, bør du fastlægge, hvordan resultaterne skal følges. Registrér produktion, direkte egetforbrug, salg og driftsudgifter hver for sig. Aftal, hvem der reagerer på fejlmeldinger, og hvor hurtigt de skal undersøges. Afviger resultaterne fra budgettet, skal du kunne skelne mellem ændret solindstråling, ændret elforbrug og tekniske fejl, før du beslutter, hvad der skal justeres.